
Psykologisk Praksis
— Ringsted
Mit navn er Per Ingebrigtsen. Jeg er autoriseret psykolog og specialist i kognitiv adfærdsterapi.
Jeg har mange års erfaring med specialiseret psykologisk behandling fra specialskole, psykiatriske afsnit, terapeutisk ambulatorium samt egen praksis. Jeg tilbyder individuel terapi til voksne, der står i en svær situation eller oplever psykiske vanskeligheder, som er svære at håndtere på egen hånd.
Autoriseret psykolog
Specialist i kognitiv adfærdsterapi
+15 års erfaring
Kort ventetid
YDELSER & BEHANDLING
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg tilbyder terapi til unge og voksne med forskellige udfordringer og problemstillinger. Nedenfor kan du se nogle af de områder, jeg ofte arbejder med. Listen er ikke udtømmende – er du i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Angst & uro
Angst, fobier og bekymringer, hvor frygt eller uro fylder for meget.
Stress & belastning
Stress, belastningsreaktioner, PTSD, traumer og perioder med stort psykisk pres.
Tristhed & depression
Nedtrykthed, depression, manglende overskud og oplevelsen af at være gået i stå.
Kriser & tab
Livskriser, sorg, skilsmisse, alvorlig sygdom, belastning som pårørende og andre store forandringer i livet.
Selvværd & relationer
Lavt selvværd, jalousi, vrede eller vanskeligheder i nære relationer.
Andre udfordringer
Eksistentielle og arbejdsrelaterede vanskeligheder eller andre psykiske belastninger.
MIN TILGANG
Behandlingen tilpasses dig – ikke omvendt
Mennesker tackler udfordringer og problemer forskelligt. Derfor tilpasser jeg terapien til dig og det, du kommer med – både i forhold til metode, fokus og den måde, vi arbejder sammen på.
Terapi kan virke støttende, lindrende og udviklende og hjælpe med at skabe bedre trivsel og livskvalitet. Vi arbejder både med at forstå de mønstre, der holder problemerne ved lige, og med konkrete måder at håndtere tanker, følelser og situationer anderledes.
Jeg er specialist i kognitiv adfærdsterapi og efteruddannet i forskellige terapiretninger og metoder. Det giver mulighed for at tilrettelægge behandlingen efter den enkelte og den problemstilling, du kommer med.

OM MIG
Per Ingebrigtsen
Jeg er autoriseret psykolog, specialist i kognitiv adfærdsterapi og har mere end 15 års erfaring med psykologisk behandling.
For mig er det vigtigt, at terapi opleves som et trygt og naturligt sted at tale om det, der er svært. Jeg er som terapeut rolig, direkte og uformel og lægger vægt på at møde den enkelte med varme, humor og respekt.
Jeg tilrettelægger terapien individuelt. Nogle har brug for en aktiv samtalepartner, der spørger, udfordrer og hjælper med at skabe nye perspektiver. Andre har mere brug for tid og plads til selv at mærke efter og finde ordene. Jeg tilpasser min rolle til den enkelte, men er grundlæggende en aktiv terapeut.
Min tilgang er integrativ og fleksibel. Når det giver mening, arbejder jeg konkret med psykologiske metoder, psykoedukation og visualisering. Jeg bruger blandt andet ofte whiteboard sammen med klienten til at undersøge situationer og gøre sammenhænge og mønstre tydeligere.
Enkelt og gennemskueligt
PRIS & PRAKTIK
Individuel samtale · 45 min.
Tilskud
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du afhængigt af medlemsgruppe og problemstilling være berettiget til tilskud. Mange sundhedsforsikringer dækker desuden helt eller delvist psykologbehandling.
Nogle fagforeninger og pensionskasser tilbyder også tilskud, særligt ved arbejdsrelaterede problemstillinger. I enkelte tilfælde kan kommunen yde tilskud.
Klinikken tager ikke imod lægehenvisninger.
BETALING & AFBUD
Betaling efter konsultationen
Du kan betale kontant eller med MobilePay efter hver samtale.
Afbud: Ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før aftalt konsultation betales fuldt beløb.
AKKREDITERING & DOKUMENTATION
Faglig kvalitet og fortrolighed
Klinikken er akkrediteret. Persondata og klientjournaler håndteres i henhold til gældende lovgivning og tavshedspligt.
Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og arbejder efter De Etiske Principper for Nordiske Psykologer.
1.450 kr.
Kontakt mig
Du er velkommen til at kontakte mig. Det er uforpligtende, og alle henvendelser behandles fortroligt.
Kontaktformular
FIND VEJ TIL KLINIKKEN
Nørregade 12, 1. sal
4100 Ringsted
Klinikken ligger i centrum af Ringsted. Der er mulighed for gratis parkering lige udenfor klinikken (husk p-skive).
Sådan finder du ind
Gå gennem porten, tag første dør til højre og fortsæt op ad trappen til 1. sal. Her kommer du ind i venteområdet, hvor jeg henter dig til den aftalte tid.
Henvendelse i klinikken er kun efter aftale.
Telefontid: hverdage kl. 9.00–11.00
Jeg forsøger at besvare henvendelser inden for 24 timer. Hvis jeg ikke besvarer dit opkald, kan du efterlade navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

